Hærvejen

Povlsbro ved Hærvejen

Hærvejen er et levn fra oldtiden, som vi stadig bruger i dag. Den føres ind i kommunen ved Immervad Bro i nord, over Toldsted og forbi Urnehoved Mindelund. Før jernalderen førte den vest om bakkeknuderne ved Urnehoved. Som vejen ligger i dag, har den gjort det i århundreder, og i sin tid også forbi en del kroer, deraf stednavne som f.eks. Povlskro.
Hærvejen - eller rettere hærvejene - er da også et mangfoldigt netværk af veje, der blev brugt til militære, religiøse og handelsformål. Den militære brug ses bl.a. heri, at Den Jyske Lov betegner alle større veje som Kongens Hærvej. Men også for pilgrimmene havde vejene stor betydning, hvad enten turen gik til Kliplev, som i middelalderen var et populært valfartsmål, eller længere sydpå. Sidst men ikke mindst var hærvejene betydningsfulde for handelen, herfra også navnet Oksevej, som stadig bruges i dag.
Selvom der i middelalderen fandtes kort, kan de dog ikke bruges i vejhistorisk øjemed. For det første er kortene ofte ret primitive, for det andet plejede man ikke at indtegne vejene. Alligevel er der på nogle kort hentydninger til hærvejens forløb. Således er på flere kort byen Bov indtegnet, hvilket snarere kan henføres til vejens betydning end til byens. Først fra 1635 og dermed efter middelalderen, fik vi med Johannes Meiers landkort pålidelige beviser for hærvejenes forløb.
Frisvej, som i dag fører fra Bolderslev til Lovtrup Vestermark, siges at have fået sit navn, fordi den i gammel tid førte ned til friserne i Vestslesvig.